Handelsbetingelser
Sidst opdateret: 31.08.2026
1. Udbyder og kontakt
Siden drives som et privat krea-projekt af Sam M. Glasshoff uden CVR-nummer. Kontakt: samsperlekrea@paile.dk.
2. Bestilling og produktion
Perleroser, øreringe og miniroser er håndlavede. De valgte produkter, størrelser, designs, farver og antal fremgår af ordreoversigten før bestilling.
- Produktionstiden kan være op til én måned.
- Ved særlige ønsker aftales muligheder og eventuelt depositum, før arbejdet påbegyndes.
3. Betaling
Beløbet opkræves, når bestillingen er færdig og klar til afsendelse eller udlevering. Betaling sker via den MobilePay-løsning, der fremgår af ordrebekræftelsen.
4. Levering
Kunden vælger mellem forsendelse til den viste pris og gratis afhentning/personlig levering efter aftale. Ved forsendelse modtager kunden transportør og trackingnummer. Ved afhentning eller personlig levering modtager kunden konkrete udleveringsoplysninger.
5. Fortrydelse og mangler
For varer, som fremstilles efter kundens specifikationer eller får et tydeligt personligt præg, kan den almindelige fortrydelsesret være undtaget. Kunden får besked, hvis undtagelsen gælder for den konkrete bestilling. Lovbestemte rettigheder ved fejl og mangler påvirkes ikke.